Skrot bilen

Udbetaling af skrotpræmie

Det er den sidste registrerede ejer af bilen som får 2200 Kr . udbetalt direkte til sin nemkonto fra staten. Vi udbetaler resten af beløbet, har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 98373620

Skrotning af biler

nye krav til bl.a. ophuggere og bilejere.

Med indførelsen af ny lovgivning fra den 1. juli 2000 blev der stillet en række nye krav til aktørerne i auto-branchen. Ikke blot til autoophuggerne, som fremover skulle leve op til særlige krav om miljøcertificering efter internationale standarder, men også til alle øvrige parter – professionelle og private – som før eller siden kommer i berøring med en bil, der er så nedslidt eller så skadet, at den skal udgå af den danske bilpark.

Loven stiller i §4 et ubetinget krav om, at disse biler afleveres til en godkendt ophugger, som til gengæld skal håndtere bilens væsker (benzin, olie m.v.) og andre miljøfarlige komponenter (batterier, sprængladninger i airbags o.s.v.) efter nærmere regler. 

Ud over et renere miljø for vore efterkommere, er der en kontant belønning i form af en udbetalt `præmie` fra Miljøordningen for Biler til bilens sidste ejer, når han sørger for korrekt aflevering af bilen. Kontakt os for at høre mere om dette. 

Som garanti for, at bilens `sidste rejse` foregår korrekt og miljørigtigt, udsteder Støvring Autoophug ApS en skrotnings-attest, der er forudsætningen for at Miljøordningen for Biler udbetaler skrotningspræmien. 

Vil du gerne undgå alt papir-arbejdet i forbindelse med skrotningspræmien, så klarer vi også det praktiske for dig.